Undervisningsforløb – Børnehave & indskoling

Jami – pigen på markedet

Jami er 7 år og hendes liv er centreret omkring familien, skolen og markedet, hvor hun arbejder. Undervisningsmaterialet består af højtlæsningsbogen ”Jami – pigen på markedet”, filmen ”Jami – en pige i Nicaragua” og en undervisningsmappe.

Filmen skildrer en dag i Jamis liv med skole, arbejde i hjemmet og på markedet, leg og lektier. Bogen omhandler et lille hverdagsdrama, hvor kammeratskab er en del af løsningen. Undervisningsmappen indeholder forslag til undervisning og aktiviteter omkring emner som forskelle og ligheder, kulturel identitet – alt med udgangspunkt i børns livsvilkår.

Pris: 80 kr. for bog, film og mappe ekskl. porto.

Fatima – pigen i kørestolen

Fatima er 8 år og kørestolsbruger. Hun bor i Nicaragua. Efter skole passer hun en lille bod foran familiens hus. Fatima er god til at sælge og kan lide at snakke med kunderne. En dag er der en dreng, der stjæler nogle avocadoer fra boden. Det betyder, at Fatima mangler pengene. Hun bliver bange for at fortælle det til sin mor, men hvad skal hun gøre?

Bogen indeholder forslag til aktiviteter og samtaler om forståelse af børns liv i Nicaragua og om at leve med et handicap i et fattigt land.

Pris: 30 kr. Ved køb af 10 bøger: 15 kr. pr. bog ekskl. porto.

For bestilling skriv til ibs@ibssol.dk