International Børnesolidaritet søger ny Sekretariatsleder

– et mangefacetteret arbejde med mulighed for at gøre en forskel.

Vores dygtige, respekterede ledelse går på velfortjent pension, og derfor søger vi en velfunderet og engageret sekretariatsleder, der kan arbejde sammen med de forskellige aktører omkring organisationen og være med til at videreudvikle og sætte sit eget præg på en i forvejen veldreven organisation.

International Børnesolidaritet ønsker at gøre udsatte børn og unge i Latinamerika så stærke, at de sammen kan forandre deres livsbetingelser og stille krav om rettigheder. I de seneste 30 år har vi haft projekter i Latinamerika, og arbejder p.t. med et udviklingsprogram i Nicaragua, Bolivia og Peru. Vi samarbejder med lokale organisationer og har et regionalt kontor i Bolivia. I Danmark har vi en kommunikationsindsats rettet mod børn og unge, blandt andet på ’Det Latinamerikanske Marked’. Formålet er at oplyse om børns rettigheder og udfordringer i den fattige del af verden.

International Børnesolidaritet identificerer sig med fagbevægelsens værdier om solidaritet og fællesskab og har FOA, Socialpædagogerne og BUPL som basisorganisationer. Solidaritets- og oplysningsarbejdet er primært forankret i de 3 forbund med deltagelse i kongresser og generalforsamlinger.

Du skal kunne:

  • Lede sekretariatet i København med 2 medarbejdere og frivillige, og regionalkontoret i Bolivia med 3 medarbejdere.
  • Stå for det overordnede ansvar for økonomi, administration og det CISU-finansierede udviklingsprogram.
  • Udvikle organisationen og afsøge nye veje for program og formidling.
  • Arbejde i en politisk ledet medlemsorganisation med reference til en styrelse af valgte medlemmer og repræsentanter for de 3 forbund.

Kvalifikationer:

Dokumenteret erfaring med

  • Økonomistyring
  • Administration
  • Personaleledelse
  • Fundraising
  • Projektudførelse, herunder kendskab til udviklingspolitik
  • Formidling – skriftligt og mundtligt
  • Solidaritetsarbejde

Herudover:

  • Flydende dansk – skriftligt og mundtligt
  • Spansk på brugerniveau

Ansættelsesvilkår:

Tiltrædelse den 01.06.22 eller efter aftale.

Arbejdsstedet er International Børnesolidaritets sekretariat, Vesterbrogade 41 D, København.

Arbejdstiden er 37 timer om ugen.

Der må påregnes 10-25 rejsedage om året i Danmark og Latinamerika.

Ansøgningen sendes til International Børnesolidaritet gl@ibssol.dk senest 25.03 2022. Samtaler afholdes uge 16 og 17. Spørgsmål til stillingen kan rettes til Grete Lyngsø, sekretariatsleder på 25 36 04 22. Yderligere information om organisationen kan læses på ibssol.dk