Sådan arbejder vi

Styrkelse af børn i verdens fattige lande

International Børnesolidaritet arbejder for at gøre børn i den fattige del af verden stærke, så de kan stille krav om rettigheder eller forslag til forbedringer og selv være med til at forandre deres livsbetingelser. Arbejdet er organiseret i et samlet program mellem Bolivia og Costa Rica samt Peru. 

Målgruppe

Den primære målgruppe for International Børnesolidaritets arbejde er udsatte børn og unge i Peru, Bolivia og Costa Rica. Arbejdet foregår altid med grupper af børn, fordi børn kan mest, når de er aktive sammen. Forældre, lærere, frivillige og lokale ledere er også aktive i arbejdet og uddannes til at støtte op om børns vilkår og opfyldelsen af deres rettigheder.

Samarbejde med lokale partnere

I hvert land samarbejder International Børnesolidaritet med lokale partnerorganisationer. Partnerne får mulighed for at udveksle erfaringer og metoder i arbejdet og derved opnå koordinering og læring. Samtidig er det forhåbningen at den politiske påvirkning og inspiration til andre relevante aktører kan nå videre.

Læs mere om arbejdet i de enkelte lande: 

Bolivia Peru Costa Rica (tidligere Nicaragua)